|
|
"Vidste du, at forsøg har vist, at menneskets ydeevne
kan nedsættes med 40-50% når kropsvægten nedsættes
med blot 4% pga. væsketab?" |
|
|
|
|
|
|
|
|
Vidste du at din kost er lige så vigtig som din træning?
Som sportsudøver kan det være svært at overskue og have overskud til at tilrettelægge sin kost og sit væskeindtag. Igennem min kostvejledning tager jeg udgangspunkt i din sportsgren og de specifikke krav til sportsgrenen - herunder:
- Ernæring inden træning/konkurrence
- Ernæring under træning/konkurrence
- Restitutionsmåltid
- Væskeindtag
- Vigtige sportsvitaminer og -mineraler
- Vægttab/Vægtøgning
Hvis du træner regelmæssigt og ønsker at yde maksimalt, har du brug for masser af kulhydrater til de arbejdende muskler - samt kulhydrat og protein i de rette mængder til genopbygning af muskelfibrene efter træning/konkurrence. Ved at tilpasse din kost efter dig og din sportsgren, kan du give kroppen og hjernen de bedste betingelser for at præstere optimalt - og ikke mindst - opnå bedre resultater.
Jeg udarbejder en kostplan så du kan være sikker på, at du får de næringsstoffer og den væske du har brug for, for at få det maksimale ud af din træning - før, under og efter. Kostplanen tager udgangspunkt i din vægt, køn, alder, hvor ofte du træner, din træningsaktivitet og kropssammensætning.
Jeg tager udgangspunkt i den kost du spiser i dag og ser på, om der er områder, hvor du med fordel kan ændre din kost. Samtidig laver jeg en vurdering af dit behov for tilskud af vitaminer og mineraler.
På baggrund af dine oplysninger, vil jeg under konsultationen løbende komme med råd og vejledninger. Efterfølgende udarbejder jeg en individuel kostplan, hvor mine anbefalinger er skrevet ned i detaljer og som du kan bruge som opslagsværk, hvis du er i tvivl om noget.
Kontakt mig for nærmere information eller en uforpligtende samtale.
Priser på kostvejledning klik her
|
|
|
|
|
|
|
|